For at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside, gør vi brug af cookies. Ved at besøge denne side, accepterer du cookies. For flere deltaljer læs vores Sikkerhedspolitik.
Vores knive er lige så forskellige, som de materialer de skærer! De varierer i størrelse, bladform og skær, og det er netop disse detaljer, som afgør, hvilken kniv der er ideel til hvilket formål.
Du kan kun opnå det perfekte skæreresultat med den rette kniv. Nedenfor finder du nogle af de mest populære typer af knive og deres primære anvendelsesmuligheder.
Anvendelse
Skrællekniv
Også kendt som en snittekniv. Skræller kartofler, frugt og grøntsager. Ideel til fx at skære grimme pletter væk på kartofler.
Grøntsagskniv
Det lige skær gør vores grøntsagskniv perfekt til at rense og skære frugt og grøntsager.
Urtekniv
Urtekniven er perfekt til at skrælle, skære, rense og udsmykke frugt og grøntsager. Du kan nærmest ikke leve uden sådan en.
Universalkniv
Skærer rent og ubesværet fødevarer med en hård skorpe og blød kerne, som fx brød og tomater. Universalkniven er god til hurtige måltider og kolde frokostretter. Har du først skåret tomater med denne kniv, så vil du aldrig gå tilbage til andet.
Udbenerkniv
Knivens fleksible blad med høj spids gør den perfekt til at løsne ben og fjerne fedt og sener.
Filetkniv
Det tynde, fleksible blad muliggør papirstynd filetering af kød og fisk.
Brødkniv
Det takkede skær glider ubesværet igennem tykke brødskorper og kan skære tynde, rene skiver på grund af dens ekstra høje tænder.
Kokkekniv
Det ultimative ”alt-i-en” skæreværktøj for både professionelle og amatørkokkene. Den er ideel til at skære grøntsager, råt kød og frugt i tern, såvel som at hakke og skære urter.
Forskærerkniv / kødkniv
Den lange forskærerkniv er perfekt til at skære fine skiver af store stykker kød, som f.eks. en steg, og til portionsdeling af råt kød.
Santokukniv
Santokukniven er Asiens svar på kokkekniven – perfekt til at skære kød, fisk og grøntsager. Alle ZWILLING Santokuknive har et ekstra bredt, poleret skær.
Dine ZWILLING knive skal vaskes op i hånden under lunkent vand med opvaskemiddel og en opvaskebørste eller svamp, der ikke ridser stålet. På denne måde undgår du for tidlig slid.
At vaske knive i en opvaskemaskine sløver skærets skarphed og forkorter knivens levetid. Desuden frafalder vores livstidsgaranti på produktions- og materialefejl.
Tip
Pleje af træskaft
Knive med træskaft vaskes op i hånden – ligesom dine andre ZWILLING knive. Vi anbefaler, at du regelmæssigt olierer træhåndtag med linolie eller påfører en bivoks for at forhindre træet i at blive tørt og skrøbeligt. Behandlingen vil genvinde skaftets beskyttelse og træet vil bevare sin glans og dybe farve.